Tuesday, July 06, 2004
TRÆTHEDSTEGN
En uge på Roskilde Festivalen resulterer uafladeligt i en skæv døgnrytme og søvnunderskud. Og mine gab er blevet så rungende høje, at de efterhånden når en tonart, ikke engang Mariah Carrey kan ramme...
En uge på Roskilde Festivalen resulterer uafladeligt i en skæv døgnrytme og søvnunderskud. Og mine gab er blevet så rungende høje, at de efterhånden når en tonart, ikke engang Mariah Carrey kan ramme...
Monday, July 05, 2004
DEN PERFEKTE MAND
Hvad er det egentlig piger søger i fyre og hvor meget basserer valget af fremtidige partnere, som det jo gør hos nogle, sig fx på ting som social status? Ved ikke, om der er lavet Gallup-undersøgelser på området, men jeg har (senest i min frokostpause) hørt mange kvinder sukke længselsfuldt efter handyr af den sveddryppende og hårdtpumpede bodybuilder-type...
De må åbenbart mene, at Den Perfekte Mand er og bør være dum som en dør. Diskoteks-døren, man som regel finder denne bevogte...
Hvad er det egentlig piger søger i fyre og hvor meget basserer valget af fremtidige partnere, som det jo gør hos nogle, sig fx på ting som social status? Ved ikke, om der er lavet Gallup-undersøgelser på området, men jeg har (senest i min frokostpause) hørt mange kvinder sukke længselsfuldt efter handyr af den sveddryppende og hårdtpumpede bodybuilder-type...
De må åbenbart mene, at Den Perfekte Mand er og bør være dum som en dør. Diskoteks-døren, man som regel finder denne bevogte...
Saturday, June 19, 2004
INSPIRATION TIL MORD
Stephen King, bestselleren der snart må have set enhver klade fra skrivebordskuffen filmatiseret, står bag Secret Window. Den er endnu et spin på hans fiktive alter ego og ynglingsfigur, forfatteren-i-krise. I Kings bøger er den bedste medicin mod skriveblokering mord og lemlæstelse. SW trækker på et af genrens ældste temaer, nemlig at Det Onde ligger gemt bag et skjult vindue i os alle.
Johnny Depp forbliver en interessant skuespiller, fordi han vælger at fylde noget der ligner konventionelle roller med små ejendommelige karaktertræk og fysiske tics, som umuligt har stået i manuskriptet. Men denne langsommelige thriller spiller desværre som et forlænget afsnit af "The Twilight Zone", hvor de få chockeffekter alene skyldes underlægningsmusikken.
PS: Filmen følges på plakaten af skriften, Nogle viduer burde ALDRIG åbnes. Under lanceringen af instruktøren David Koepps forrige film, Stir Of Echos, var slaglinien næsten den samme. Så jeg vil gætte på, at han altså er et indendørsmenneske...
Stephen King, bestselleren der snart må have set enhver klade fra skrivebordskuffen filmatiseret, står bag Secret Window. Den er endnu et spin på hans fiktive alter ego og ynglingsfigur, forfatteren-i-krise. I Kings bøger er den bedste medicin mod skriveblokering mord og lemlæstelse. SW trækker på et af genrens ældste temaer, nemlig at Det Onde ligger gemt bag et skjult vindue i os alle.
Johnny Depp forbliver en interessant skuespiller, fordi han vælger at fylde noget der ligner konventionelle roller med små ejendommelige karaktertræk og fysiske tics, som umuligt har stået i manuskriptet. Men denne langsommelige thriller spiller desværre som et forlænget afsnit af "The Twilight Zone", hvor de få chockeffekter alene skyldes underlægningsmusikken.
PS: Filmen følges på plakaten af skriften, Nogle viduer burde ALDRIG åbnes. Under lanceringen af instruktøren David Koepps forrige film, Stir Of Echos, var slaglinien næsten den samme. Så jeg vil gætte på, at han altså er et indendørsmenneske...
Tuesday, May 11, 2004
DET SERVICEMINDEDE LOKUM
De reklamer bliver da også mere og mere fjollede. For tiden sendes én med en talende vaskemaskine, der fortæller om alle sine praktiske fordele. Det er i sig selv tåbeligt nok, men stemmen lyder oven i købet som HAL, den onde computer fra "Rumrejsen 2001". Hvordan det skulle styrke købelysten hos forbrugerne står hen i det uvisse. I en anden reklame (vist nok for toiletrens) er det et wc, som pludselig bliver snaksaglig, hvad ingen mennesker kan finde ønskeligt. Meeeget skræmende.
De reklamer bliver da også mere og mere fjollede. For tiden sendes én med en talende vaskemaskine, der fortæller om alle sine praktiske fordele. Det er i sig selv tåbeligt nok, men stemmen lyder oven i købet som HAL, den onde computer fra "Rumrejsen 2001". Hvordan det skulle styrke købelysten hos forbrugerne står hen i det uvisse. I en anden reklame (vist nok for toiletrens) er det et wc, som pludselig bliver snaksaglig, hvad ingen mennesker kan finde ønskeligt. Meeeget skræmende.
FEDT FUND
Nørden i mig får lov at tage ordet et øjeblik: Biblioteket havde kasseret en stor bunke af danmarks sidste større filmtidskrift, Levende Billeder. Sat til salg for næsten ingen penge. Jeg købte nogle årgange fra 90'ernes start. Bladet lukkede desværre netop som min interesse for filmediet så småt var blevet vakt og jeg nåede oprindeligt kun et par numre. Det er interessant at lære om tiden der er gået og filmene, der har været. Nu skal der læses, skal der!
Jeg så Big Fish i går. Den er for Tim Burton atypisk sødladen, men delene (fx hovedpersonens utrolige oplevelser som cirkusartist og siden krigshelt i Korea) egentlig bedre end helheden. Visionerne er originale som altid. Den særlige mørke gotik fra hans tidligere film mangler dog, erstatet af familiehygge i billeder med gyldent skær. Desuden lidt for lang.
Nørden i mig får lov at tage ordet et øjeblik: Biblioteket havde kasseret en stor bunke af danmarks sidste større filmtidskrift, Levende Billeder. Sat til salg for næsten ingen penge. Jeg købte nogle årgange fra 90'ernes start. Bladet lukkede desværre netop som min interesse for filmediet så småt var blevet vakt og jeg nåede oprindeligt kun et par numre. Det er interessant at lære om tiden der er gået og filmene, der har været. Nu skal der læses, skal der!
Jeg så Big Fish i går. Den er for Tim Burton atypisk sødladen, men delene (fx hovedpersonens utrolige oplevelser som cirkusartist og siden krigshelt i Korea) egentlig bedre end helheden. Visionerne er originale som altid. Den særlige mørke gotik fra hans tidligere film mangler dog, erstatet af familiehygge i billeder med gyldent skær. Desuden lidt for lang.
Saturday, May 08, 2004
BRYLLUPSFEBER I KONGERIGET
Der er noget i luften. Folk går rundt med drømmende blik i øjene og små indforståede smil på læberne. Er grunden mon vores velfærd eller bare forårsæsonen? Nej, det er en vielse. Efter mange års jordomrejser skulle kronprisen altså finde kærligheden i Australien. Mary hedder hun og man kan ikke lade være med at spekulere over, hvad der mon ligenu foregår bag den unge dames prcelænsydre. Frederik & Mary. De har min fulde velsignelse. Parrets store dag nærmer sig og hele nationen er utålmodigt gået i bryllups-kulder.
Jeg har da heller ikke tænkt mig at lege partypooper og spolere den glædelige begivenhed. Og dog. For jeg venter stadig på, at en lille dreng som i "Kejserens Nye Klæder" uskyldigt træder frem og påpeger dét, man selv længe har haft lyst til...
Forstå mig ret. En ceremoni af denne art vil altid forlange opmærksomhed. De to nyforelskede hovedpersoner ser da rigtigt nok søde ud og fortjener hinanden. Men hvad kommer deres bryllup derudover resten af os ved? Siden bekendtgørelsen i efteråret har medierne minutiøst fulgt forberedelserne og hver aften budt på menigmands personlige lyønskninger fra Strøget eller et andet sted. Kongehuset nyder KRONEDE dage!
I går var der tilmed koncert i Parken, hvor danske musikere hyldede parret, som sad på første række omgivet af politikere og andre embedsmænd. Og der var det i de klip jeg så, sjovt at kunne konstatere to ting: At de royale er akkurat ligeså urytmiske som os dødelige (hold lige lidt igen med fadøllene, Prins Joachim!) og at ham, der i hvert af fald rang skulle være landets kulturminister øjensynligt fandt det mere interessant at tjekke mobilen for sms'er. Flot, Brian...
Der er noget i luften. Folk går rundt med drømmende blik i øjene og små indforståede smil på læberne. Er grunden mon vores velfærd eller bare forårsæsonen? Nej, det er en vielse. Efter mange års jordomrejser skulle kronprisen altså finde kærligheden i Australien. Mary hedder hun og man kan ikke lade være med at spekulere over, hvad der mon ligenu foregår bag den unge dames prcelænsydre. Frederik & Mary. De har min fulde velsignelse. Parrets store dag nærmer sig og hele nationen er utålmodigt gået i bryllups-kulder.
Jeg har da heller ikke tænkt mig at lege partypooper og spolere den glædelige begivenhed. Og dog. For jeg venter stadig på, at en lille dreng som i "Kejserens Nye Klæder" uskyldigt træder frem og påpeger dét, man selv længe har haft lyst til...
Forstå mig ret. En ceremoni af denne art vil altid forlange opmærksomhed. De to nyforelskede hovedpersoner ser da rigtigt nok søde ud og fortjener hinanden. Men hvad kommer deres bryllup derudover resten af os ved? Siden bekendtgørelsen i efteråret har medierne minutiøst fulgt forberedelserne og hver aften budt på menigmands personlige lyønskninger fra Strøget eller et andet sted. Kongehuset nyder KRONEDE dage!
I går var der tilmed koncert i Parken, hvor danske musikere hyldede parret, som sad på første række omgivet af politikere og andre embedsmænd. Og der var det i de klip jeg så, sjovt at kunne konstatere to ting: At de royale er akkurat ligeså urytmiske som os dødelige (hold lige lidt igen med fadøllene, Prins Joachim!) og at ham, der i hvert af fald rang skulle være landets kulturminister øjensynligt fandt det mere interessant at tjekke mobilen for sms'er. Flot, Brian...
Tuesday, April 27, 2004
JACK BAUERS LORTEDAG
15. time af superagentens dårlige døgn slog det absolut fast, at serien skulle være stoppet efter første sæson. Real time-konceptets muligheder er opbrugte og alt, der engang var hæsblæsende og spændende, trætter nu bare. Det gamle gimick, nemlig tidsfaktoren og urets tikken, bliver faktisk en begrænsning. Du ved på forhånd at den overmenneskelige helt må rede sig igennem timerne, så plottet kan fortsætte. Alligevel stiller manuskriptforfatterne sig tilfredse med gang på gang at kaste ham ud i situationer, man udmærket kender udgangen på:
Jack bedrager sine overordnede, Jack trues med pistol, Jack indleder et dobbeltspil, Jack må gøre modbydelige ting for at bevare sit dække, Jack totureres, Jack trues igen med pistol og venter på klikket...
Ja, og så må seeren afventende holde vejret og se hvad mon sker i næste time...
15. time af superagentens dårlige døgn slog det absolut fast, at serien skulle være stoppet efter første sæson. Real time-konceptets muligheder er opbrugte og alt, der engang var hæsblæsende og spændende, trætter nu bare. Det gamle gimick, nemlig tidsfaktoren og urets tikken, bliver faktisk en begrænsning. Du ved på forhånd at den overmenneskelige helt må rede sig igennem timerne, så plottet kan fortsætte. Alligevel stiller manuskriptforfatterne sig tilfredse med gang på gang at kaste ham ud i situationer, man udmærket kender udgangen på:
Jack bedrager sine overordnede, Jack trues med pistol, Jack indleder et dobbeltspil, Jack må gøre modbydelige ting for at bevare sit dække, Jack totureres, Jack trues igen med pistol og venter på klikket...
Ja, og så må seeren afventende holde vejret og se hvad mon sker i næste time...
Friday, April 23, 2004
HALLØJ I LUFTHAVNEN
Steven Spielberg er åbenbart blevet en anelse mere afslappet med alderen. Eller også trænger han bare til forandring efter de tilbragte historietimer i mudderet med krigens soldaterkammerater. Traileren til instruktørens nyeste film er lige kommet online. Har man bare fulgt lidt med i Tom Hanks karriere siden 80'erne, vil man vide, at fyren tilsyneladende kan spille alt. Desuden ses et glimt af den lille inder, kultfavoritten der indtil nu udelukkende har gæsteoptrådt i Wes Andersons komedier.
Ligner en tidlig kandidat til årets feel good-film.
Steven Spielberg er åbenbart blevet en anelse mere afslappet med alderen. Eller også trænger han bare til forandring efter de tilbragte historietimer i mudderet med krigens soldaterkammerater. Traileren til instruktørens nyeste film er lige kommet online. Har man bare fulgt lidt med i Tom Hanks karriere siden 80'erne, vil man vide, at fyren tilsyneladende kan spille alt. Desuden ses et glimt af den lille inder, kultfavoritten der indtil nu udelukkende har gæsteoptrådt i Wes Andersons komedier.
Ligner en tidlig kandidat til årets feel good-film.
